Nytorv Apartments

Med baggrund i bureauets mangeårige erfaring inden for markedsføring af boliger og byggeprojekter til både private og virksomheder, blev Rechnitzer tildelt opgaven at skabe en identitet, et brand og den komplette kommunikation for det måske mest prestigefyldte projekt i Middelfart. Første step var at bestemme, hvad barnet skulle hedde. Vi navngav projektet, der består af 40 særdeles attraktive lejligheder på byens nye rådhusplads, Nytorv Apartments. I dag fungerer vi som marketingafdeling og producerer alle elementer til salgs- og profileringsindsatsen.

  • Navngivning, strategi og -konceptudvikling
  • Kommunikationskoncept 
  • Visuel identitet inklusive logo
  • Skiltning ved byggepladsen
  • Shop-i-shop hos ejendomsmægleren, Nybolig 
  • PR aktiviteter
  • Social media strategi
  • Live fotos

Hvad er dét, der gør Nytorv Apartments unik?

Alle vores analyser og interviews pegede i retning af, at det altoverskyggende salgsargument var og er beliggenheden. Hvor ellers kan man bo og leve lige ud til vandet og samtidig midt i byens hjerte, på rådhuspladsen? Nytorv Apartments byder på 360 graders havudsigt midt i Danmark, i det driftige Trekantområde og med få minutter til både motorvej og togstation.

Her er maksimalt 30 minutters kørsel til Odense, Kolding, Vejle og Fredericia med alle de job- og shoppingmuligheder, man kan ønske sig. Det er ikke uden grund, at vores koncept og kommunikation vil tage afsæt i beliggenhed.

 

 

 

Det klassiske brætspil Matador som kreativt koncept

Matador handler, som det er alle i målgruppen bekendt, om ejendomme og beliggenhed - om at bo på de bedste adresser. Det ultimative er at bo på Rådhuspladsen, og det harmonerer jo perfekt med Nytorv Apartments. 

Med Matador-spillet som omdrejningspunkt får vi en masse grafiske virkemidler og en terminologi "foræret". Vi kan hurtigt og præcist etablere en kommunikativ rammme, hvor målgruppen føler sig på hjemmebane. Det gentagne budskab "Gå til Nytorv" vækker straks positive associationer.

Samtidig har vi været påpasselige med ikke at sende signaler om gambling. Nytorv Apartments er en sikker investering med beliggenhed, beliggenhed og atter beliggenhed... 

Samtidig har vi været påpasselige med ikke at sende signaler om gambling. Nytorv Apartments er en sikker investering med beliggenhed, beliggenhed og atter beliggenhed... At inddrage Matador i kommunikationen og det generelle markedsføringskoncept er rigtig godt set. At bruge genkendelige elementer fra spillet i logo, farvevalg, emballage, spilleplade, kort osv. UDEN at nævne Matador, er velgennemtænkt og velgennemført. Det har været en løsning, der har givet os et meget markant og synligt salgsværktøj.

Tom Skjellerup
Ejer, Nybolig Middelfart

Ét klik - så er vi der!

Se flere cases Kontakt