Nyheder

Vi flytter varer, markedsandele og holdninger

Hos Rechnitzer reklamebureau har vi skabt effektiv kommunikation og hjulpet vores kunder med at flytte varer, markedsandele og holdninger i mere end 25 år. Vi er til for at skabe merværdi for vores kunder gennem succesrige online og offline kampagner.

Få dine kunder til at elske og være tro mod dit brand

Adfærdsøkonomer og neurologer har for længst påvist, at købsbeslutninger træffes på baggrund af BÅDE rationelle OG følelsesmæssige påvirkninger. De emotionelle påvirkninger trigger impulser, der råber "køb, køb, køb!" eller "elsk, elsk, elsk!", mens de rationelle ditto enten nedlægger veto eller giver grønt lys for et køb eller for en permanent tilknytning til dit brand. Det rationelle drager konklusionerne omkring dit brand, mens det emotionelle fører til action, brand loyalty og, hvis du er meget dygtig og en lille smule heldig, brand advocacy.

Kunden skal forelske sig i dit brand

Den følelsesmæssig tilknytning er en afgørende faktor, når det handler om at opbygge, vedligeholde og øge din brand value. Andre velkendte faktorer er kendskabsgraden, tilgængeligheden og differentieringen i forhold til de konkurrerende brands i markedet. Kunden skal møde dit brand, forelske sig i det, og når hvedebrødsdagene er ovre, knytte langvarige, følelsesmæssige bånd til dit brand.

Hvordan etablerer du den følelsesmæssige tilknytning?

Du kan etablere den følelsesmæssige tilknytning til dit brand på utallige måder: Den kreative reklamekampagne, den daglige kundekontakt, den gode service, relevante fordelsklubber, spændende events osv. Når det hele går op i en højere enhed, kan den emotionelle tilknytning skabe brand loyalty -- og ultimativt brand advocacy. Forudsætningen er, at kunden og dit brand deler et vist værdifællesskab, at dit brand rummer potentialet til at fremkalde positive følelser såsom glæde, tryghed eller lettelse. 

Investér tid og ressourcer i employer branding

Det hele står og falder naturligvis med, om dine medarbejdere lever op til de løfter, du har afgivet i din markedsføring, corporate branding og product branding. Møder dine kunder venlige og imødekommende receptionister, hurtige og kompetente servicemedarbejdere, troværdige sælgere med en vindende personlighed osv.? Klichéen om, at dine medarbejdere er din virksomheds vigtigste råstof, er også sand, når det handler om at skabe en emotionel tilknytning mellem virksomhed, brand og kunder. Der skal med andre ord også investeres i employer branding -- i at finde, udvikle og fastholde medarbejdere, der forstår vigtigheden af at give kunderne en positiv oplevelse.

Rebranding, der flytter fokus

For at underbygge pointerne vil jeg slutte med et eksempel, der er af lidt ældre dato, men som er et lysende klart eksempel på, hvordan din branding, i dette tilfælde rebranding, ved at flytte fokus fra de rationelle til det emotionelle kan øge brand value og fremme en vellykket brand positioning: 

Ny brand strategy væk fra de funktionelle fordele

Pedigree var markedsleder men tabte støt markedsandele til konkurrenterne. Virksomhedens markedsføring var produktfokuseret, talte om konkrete produktfordele ved bl.a. ingredienserne. Som en konsekvens af de vigende markedsandele skiftede virksomheden brand strategy væk fra de funktionelle fordele, talte til hundeelskerens hjerte snarere end hans/hendes hjerne. Det nye brand statement blev “If you convince me you love dogs, I’ll let you feed mine.”

Grib kunden om hjertet

Virksomheden fulgte op med en række tiltag, der både havde stor nytteværdi og greb kunderne om hjertet. Virksomheden oprettede et "adopter en hund" program og gav kunderne mulighed for at donere penge til "the Pedigree Foundation", hvis formål var at finde nye hjem til hunde efterladte, herreløse hunde. Pedigrees ændrede corporate branding blev en bragende succes og er et eksempel til efterfølgelse, når du som brand manager udstikker kursen for de kommende års branding.

Ét klik - så er vi der!

Kontakt

Kontakt os. Vi sover med støvlerne på!