Nyheder

Vi flytter varer, markedsandele og holdninger

Hos Rechnitzer reklamebureau har vi skabt effektiv kommunikation og hjulpet vores kunder med at flytte varer, markedsandele og holdninger i mere end 25 år. Vi er til for at skabe merværdi for vores kunder gennem succesrige online og offline kampagner.

Ny administrerende direktør hos Rechnitzer A/S

I gensidig forståelse med bestyrelsen er Keld Rørmose fratrådt sin stilling som adm. direktør i reklamebureauet Rechnitzer A/S i Middelfart. Vi takker Keld Rørmose for hans indsats og ønsker ham held og lykke fremover.

Det er en glæde at kunne meddele, at bestyrelsen med omgående virkning har forfremmet bureauets hidtidige kommercielle direktør Steen Gade til ny adm. direktør. Ændringen i Rechnitzer A/S, der er ejet af USTC-koncernen, er et led i bureauets fortsatte udvikling, hvor Steen Gade sidste år tiltrådte som ansvarlig for salg og kunderelationer. Forfremmelsen er sket for netop at øge kundeplejen og skabe fokus på reklame med effekt for kunden.

Steen Gade er cand. merc. i markedsføring og har bl.a. været marketingchef hos rejsebureauet folkeferie.dk, kontaktdirektør hos reklamebureauet Rosendal i Herning og stifter, partner og adm. direktør hos Happy Advertising i Herning. Før han kom til Rechnitzer A/S havde han sit eget netværksbureau.

I Steen Gades mange år i branchen har han arbejdet med mellemstore og store b-t-b og
b-t-c kunder både nationalt og internationalt.

Vi ser frem til et fortsat godt samarbejde og står til rådighed, såfremt der er spørgsmål.

De bedste hilsner
RECHNITZER

Ét klik - så er vi der!

Kontakt

Kontakt os. Vi sover med støvlerne på!