Nyheder

Vi flytter varer, markedsandele og holdninger

Hos Rechnitzer reklamebureau har vi skabt effektiv kommunikation og hjulpet vores kunder med at flytte varer, markedsandele og holdninger i mere end 25 år. Vi er til for at skabe merværdi for vores kunder gennem succesrige online og offline kampagner.

Ryd forsiden!

Tre grunde til, at print er bedre end banner annoncer

For ikke så længe siden erklærede Rechnitzer SEO for død. I hvert fald som selvstændigt begreb. Det gik ikke stille for sig. Vi fik sågar spalteplads i Markedsføring, og tak for det! Men i ly af larmen fra SEO’s dødskamp, har andre til gengæld haft travlt med at erklære det gode gamle printmedie for stendødt. Den klassiske avis- eller magasinannonce skulle være på vej i graven, og banemændene skulle angiveligt være internettet og social media. Men tøv en kende, klap hesten og tæl til hundrede. Vel har reklamekøbere og mediebureauer kanaliseret store dele af budgetterne fra print til digitale medier. Og med god grund. Men inden vi lægger print i graven, så lad mig fremføre tre åbenlyse argumenter for at holde liv i den god gamle avis- eller magasinannonce lidt endnu:

Holdbarhed: Som annoncør nyder man godt af magasin- og avisannoncens lange levetid. Det bedste eksempel er de nussede men uopslidelige udgaver af Billed-Bladet og Se&Hør, du finder i lægens venteværelse eller hos frisøren. Derhjemme bladrer du formentlig også mere end én gang i dine Bo Bedre. Allerede anden gang du tager magasinet frem eller når du låner det ud til din søster, er en tilsvarende banner-annonce for længst forsvundet ud i cyberspace glemslen.

Troværdighed: Du risikerer IKKE at få en virus eller blive spammet som straf, når du læser en avis- eller magasinannonce. Du bliver ikke forstyrret af andre budskaber, der popper op foran den annonce, du egentlig var interesseret i. Og du ved, at afsenderen ikke er et fiktivt fup firma. Både online og offline annoncører kan lokke og love mere end de kan holde. Men avis- og magasinannoncer er forholdsvis risikofri læsning. Du risikerer højst at skære dig på papiret.

QR koder: Som annoncør kan du anbringe QR koder i dine avis- og magasinannoncer og ad den vej opnå synergieffekt i din markedsføring. Via print kan du sende læseren ind på dit website eller i en webshop og få din offline og online markedsføring til at gå op i en højere enhed. Modsat er det en lang og trang vej, hvis du opfordrer de besøgende på dit website til at tage overtøjet på, gå ned i kiosken, købe dagens udgave af Jyllands-Posten og bladre op på side 14 i 2. sektion.

Ergo: Print holder længere, er mere troværdig og bedre til at skabe sammenhæng mellem online og offline markedsføringen. Rygterne om avis- og magasinannoncernes snarlige død er med andre ord stærkt overdrevne.

Ét klik - så er vi der!

Kontakt

Kontakt os. Vi sover med støvlerne på!